Hvad er bæredygtig udvikling?

Hvordan måler man udvikling? Hvordan ved vi hvem, der får det bedre, og om nogen får det værre? Hvad er det, som udvikles? Er det penge i statskassen, bruttonationalproduktet per indbygger, eller helt andre ting, der er afgørende for vores velfærd?

For at kunne besvare spørgsmålet om verden bliver bedre, må vi først definere, hvad det er, som skal blive bedre, og hvordan man måler fremskridt. Vanskeligheden er dog, at der ikke findes en fælles definition på udvikling, som passer på alle mennesker og alle lande. Nogle anser økonomisk vækst for at være det bedste mål for udvikling, mens andre mener, at penge blot er et værktøj til at sikre de virkelig vigtige ting i livet.

Mennesker har uden tvivl visse universelle behov, uanset hvor de bor, hvad de laver, eller hvor mange penge de har. Alle har brug for mad, vand og et sted at bo. Når man er syg, har man brug for et sundhedsvæsen og muligvis medicin. Vi ved, at uddannelse giver børn og voksne en bedre chance i livet. Uden et rimeligt betalt job er det svært at opfylde de mest basale behov.

 

Penge er vigtigt - men det er ikke alt

Der er ingen tvivl om, at økonomien er en afgørende del af begrebet udvikling. Det er ingen tilfældighed, at mange taler om udvikling som et spørgsmål om fattigdom og rigdom. Det er bredt anerkendt , at det er vanskeligt at forbedre levevilkårene i et fattigt land uden økonomisk vækst.  Forskning viser også, at økonomisk vækst ofte er en nødvendig forudsætning for udvikling, og i visse tilfælde den mest afgørende faktor for, at mennesker kan få det bedre.

Men det er ikke nok kun at måle økonomisk fremgang. Dels fordi penge i sig selv ikke skaber lykke, velfærd og bedre sundhed. Det er måden, hvorpå pengene investeres og bruges, som skaber resultater i forhold til forbedrede levevilkår. Og dels fordi størrelsen af kagen ikke garanterer, at alle får del i den.
 

Det er for eksempel ikke helt usædvanligt, at rige lande (dvs. lande med højt BNP per indbygger) har en længere gennemsnitslevealder, men højere børnedødelighed end fattigere lande. Cuba og Bosnien-Hercegovina har for eksempel en lavere børnedødelighed end USA, til trods for at USA har mere end dobbelt så højt et BNP  som Cubas og fem gange så højt et BNP som Bosnien-Hercegovina. Sri Lanka har også lavere børnedødelighed end Kuwait, selvom Kuwait har næsten ti gange så højt et BNP. Penge er altså ikke altid den eneste faktor for udvikling.

 

Hvad skal man så måle for at forstå udvikling?

Hvis det ikke er nok at måle økonomiske indikatorer, hvad skal man så måle? Svaret er enkelt: man skal måle mange ting, jo flere desto bedre. For at forstå, hvad udviklinger og svare på spørgsmålet om forskellige lande udvikling, må man se på en række indikatorer, der viser forskellige dele af menneskers liv. Lande prioriterer forskelligt, hvad angår deres udvikling, og mennesker prioriterer forskelligt i forhold til, hvad de synes er vigtigt. For at kunne sammenligne forskellige landes udviklingsniveau må kan først beslutte sig for, hvad man anser for vigtigt i livet, og hvad man ønsker at opnå. Der er gjort mange ambitiøse forsøg på at fremsætte et sammensat mål eller definition, som kan erstatte BNP som målestok for udvikling. Det mest anvendte er UNDP’s Menneskelige Udviklingsindeks (Human Development Index (HDI)). Dette indeks rangordner lande efter tre dimensioner samtidig; økonomi, sundhed og uddannelse.

HDI er et bredere mål end blot økonomisk udvikling, men det indeholder dog stadig kun tre bestanddele af det menneskelige liv. Store dele lader sig ikke indfanges i et enkelt mål eller indeks. Derfor må vi måle mange forskellige ting og forsøge at holde  flere bolde i luften på samtidig.

 

 

FN'S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING