Historiefagets dannelsesmæssige formål med fokus på den samfundsvidenskabelige “forståelse af den komplekse verden, de lever i”, gør det oplagt at arbejde med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Eleverne skal, blandt andet, “opnå viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer.”

Ved inddragelse af verdensmålene i undervisningen i historie kan eleverne få indblik i nogle af de mest aktuelle temaer om menneskets udvikling. Verdensmålene kan være en vedkommende indgangsvinkel til at forstå, hvordan menneskers levekår har ændret sig gennem historien. Flere af målene sætter fokus på emner, hvor et historisk perspektiv er relevant, blandt andet er fattigdom, ligestilling og ulighed emner, der bør forstås i et historisk udviklingsperspektiv. Idét verdensmålene både fortæller om verdens tilstand i dag, i fortiden og fremtiden er de interessante i forbindelse med historiefagets faglige mål om at opbygge elevernes evne til at kunne redegøre for “sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling”, “dokumentere viden om forskellige samfundsformer” samt “formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid”. Bogen Bliver verden bedre? har et historisk snit, som kan understøtte netop disse faglige mål. Især del 1 i bogen kan anvendes til at “analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund gennem tiderne”, “forklare samfundsmæssige forandringer” og “diskutere periodiseringsprincipper”.

Øvelserne er udviklet med vægt på elevernes formidling af deres læring, hvilket går godt i spænd med fagets fokus på elevernes evne til at “formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem”.

Målenes relation til kernestof

Da historiefagets kernestof er “centrale begivenheder, perioder og udviklingslinjer i såvel Danmarks historie som verdenshistorie (…)” kan de fleste perioder undersøges med verdensmålene som perspektiv. For eksempel kan mål 1: Afskaf fattigdom bruges til at trække linjer mellem fattigdom i antikken til fattigdom i oplysningstiden og fattigdom i dag, nationalt og globalt. Af særlig relevans kan oplysningstiden, kolonialiseringen og den franske revolution ses som skelsættende perioder for udviklingen af det verdensbillede, vi har i dag, hvilket kunne være interessant i en diskussion af verdensmålenes fundament: menneskerettighederne.

Eleverne diskuterer komplekse globale spørgsmål i grupper og får på den måde afprøvet deres forhåndsviden om verdens tilstand.
Få indsigt i ligestilling mellem køn i Danmark og i resten af verden, med udgangspunkt i 100-året for kvinders stemmeret i Danmark.
Elevernes historiske forståelse af kontinentet Afrika udfordres, for at skabe refleksion over en ofte eurocentrisk forforståelse.
Ved hjælp af Virtual Reality kommer eleverne helt tæt på hverdagen i en flygtningelejr og får derigennem forståelse for et af verdens brændpunkter og behovet for globale løsninger.

FN'S 17 VERDENSMÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING