
Formål:
Undersøg forskellen i solhøjde mellem Danmark og Marokko, hvor man har bygget verdens største solkraftanlæg.
Relation til bogen Bliver verden bedre?
Side 81-94; En bæredygtig fremtid og verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Relation til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling:
Verdensmål 7: Bæredygtig energi [2]
Verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst [3]
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur [4]
Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund [5]
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion [6]
Verdensmål 13: Klimaindsats [7]
Kernestof og centrale begreber (C-niveau):
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet, herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer, herunder energistrømme, -teknologier og -forbrug
- FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling
Materialer:
Læs denne artikel: artikel fra TV2 om solkraftværk i Marokko: http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-02-09-verdens-stoerste-solvarmekraftva... [8]
Atlas eller Google Earth
Gængse lærebøger i naturgeografi om solhøjde, årstider mm.
Se evt denne lille film om solkraftværket: https://www.youtube.com/watch?v=eTE7rGEb3tU [9]
Danmarks energisystem ”lige nu”: https://energinet.dk/ [10].
Øvelse
LÆR
Introduktion:
I øvelsen skal eleverne beregne solhøjden i deres egen by og i Ouarzazate i Marokko. Eleverne skal selv finde, hvilken breddegrad de to byer ligger på. Dernæst skal de diskutere mulighederne og begrænsningerne i solenergi de to steder.
- Lær om Jordens bane omkring solen, og hvilken betydning Jordens hældning har på årstiderne.
- Hav fokus på solhøjden, og hvordan solens zenit flytter sig mellem 23½°S og 23½°N. Solhøjden afhænger af, hvor solen står i zenit.
GØR
- Brug et atlas eller Google Earth, og find, hvilken breddegrad din by ligger på.
- Beregn solhøjden i din by den 20 marts, den 21. juni, den 23. september og den 21. december og i dag.
Solhøjden kan beregnes således: den maksimale solhøjde = 90○ – stedets breddegrad, +/– solens vinkelafstand fra ækvator i
forhold til lokaliteten på en given dato.
Eksempel: solens højde over Ankara (Tyrkiet), der ligger på 40○N)) 21 juni à 90○- 40○+23,5 = 73,5○ (bemærk, at det er + 23,5 fordi solen den 21 juni er 23,5 grader nord for ækvator - altså tættere på Ankara).
- Find solcelleanlægget nær byen Ouarzazate og stedets breddegrad på Google Earth.
- Beregn solhøjden ved anlægget den 20 marts, den 21. juni, den 23. september og den 21. december og i dag.
- Diskuter, hvorfor Marokko er et mere oplagt sted at bygge store sol-anlæg end i din hjemby - kom ind på både placering,
årstider og nedbørsforhold.
- Hvorfor er det endnu ikke oplagt at dele energi mellem Europa og Afrika?
- Undersøg, hvordan Danmark fordeler sin vedvarende energi mellem Danmark, Sverige, Norge og Tyskland på Energinets hjemmeside [10]. Hvordan adskiller Danmarks udveksling af energi med de omkringliggende lande sig sammenlignet med udveksling af energi med Afrika?
- Diskuter, hvordan bæredygtige energitiltag kan fremme den miljø-klimamæssige bæredygtighed, men skabe problemer inden for social- og økonomisk bæredygtighed.
DEL
Præsentér resultaterne, og diskutér ovenstående spørgsmål.