I 1972 tog man de første spadestik i forsøget på at enes om en international indsats for en mere bæredygtig verden. 

1972: Stockholmkonferencen. FN-konference om det menneskelige miljø. Første spadestik til en international miljøpolitik blev taget.  

1980: Udtrykket ”bæredygtig udvikling” (”sustainable development”) ser dagens lys 

1987: Brundtland Kommissionen fremlægger rapporten ”Our Common Future” 

• International gruppe, med den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland i spidsen, blev sammensat for at sætte bæredygtig udvikling højere op på den internationale dagsorden.           
• Mellemfolkeligt Samvirke udgav rapporten på dansk i samarbejde med FN-forbundet. 

1988: FN's klimapanel oprettet (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) oprettet 

1992: Topmøde i Rio om miljø og udvikling (UNCED)  

• Verdenskonference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro. 
• Agenda 21 blev oprettet for at fremme miljø- og udviklingsfremmende initiativer lokalt. 

1997: Kyoto-aftalen  

•  Global aftale, indgået i Kyoto i Japan, der forpligter de underskrivende lande til at reducere deres udledning af kuldioxid og fem andre drivhusgasser. 
• USA, Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika er ikke med i aftalen - Rusland er kun med i dele af aftalen.  

2000: FN's 2015-mål vedtaget  

• Otte mål vedtaget for at mindske global fattigdom og nød i det globale syd.
• Målene indeholder retten til at gå i skole, kvinders rettigheder, retten til mad, mindske mødre- og børnedødelighed, bekæmpe livstruende sygdomme (HIV/AIDS, malaria m.fl.), sikre bæredygtigt miljø og skabe et globalt partnerskab. 

2009: COP15 (Conference of Parties) 

• I december 2009 var København vært for det 15. klimatopmøde. Her var der store forventninger til at opnå en bindende global klimaaftale, men det mislykkedes. 

2010: FN får mandat til at starte processen for, hvad der skal ske, når FN's 2015-mål udløber  

2012: Rio+20: FN's jubilæumskonference om miljø og udvikling i Rio, Brasilien.  

• Tredje internationale konference om bæredygtig udvikling efter den første blev afholdt i Rio i 1992. Resultatet af konferencen blev det ikke-bindende dokument ”The future we want”. Topmødet bakkede opbygningen af de kommende verdensmål op. 

2014: Første udkast til 17 verdensmål 

• I juli fremlægger en åben FN-arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for alle regioner og mange lande et forslag på 17 nye verdensmål.  
• Til forskel fra MDG (Millenium Development Goals) er de nye mål universelle og gælder derfor både lande i det globale nord og det globale syd – også kaldet SDG (Sustainable Developement Goals).  

2015: Verdens vigtigste år! 

• Juli: Topmøde: Finansiering af udvikling- På topmødet i Addis Ababa i Etiopien skal det besluttes, hvordan udvikling og de nye verdensmåls realisering i verdens fattigste lande skal finansieres. Resultatet af topmødet kommer ifølge flere iagttagere af udviklingspolitik til at være afgørende for de efterfølgende topmøder i 2015 – henholdsvis topmødet i NY om verdensmålene og klimatopmødet COP21 i Paris. 
• September: FN's generalforsamling i New York. På et særligt topmøde 25. til 27. september skal verdensmålene endelig vedtages.  
• December COP21 i Paris. Verdens lande skal forsøge at nå til enighed om en bindende klimaaftale, som holder den gennemsnitlige temperaturstigningen i verden på under 2 grader sådan som klimaforskningen anbefaler, og som indebærer at rige lande, som har ansvaret for størstedelen af klimaforandringerne, hjælper fattige lande med at imødegå og bekæmpe dem.