Leticia Álvarez Peña og Malene Lysemose, Kalundborg Gymnasium for Mellemfolkeligt Samvirke med støtte fra NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog
Formål
At opnå viden om ligestilling mellem kønnene i spansktalende lande og at opbygge et spansk ordforråd til at tale om emnet samt at øge elevernes sproglige kompetencer.
Relation til FNs verdensmål om bæredygtig udvikling
Forløbet har fokus på Verdensmål 5 om om ligestilling med fokus på Spanien og unge spanieres perspektiv på centrale ligestillingsudfordringer både i Spanien og globalt.
Kompetencemål
A-niveau
- Aktuelle historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i spansktalende lande.
- Viden om kampen for ligestilling i de spansktalende lande samt kendskab til organisationer og personer, som kæmper for kvinders rettigheder.
Kernestof for spansk begyndersprog A
- moderne fiktive og ikke-fiktive tekster fra Spanien og andre spansksprogede områder
- et specifikt ordforråd i tilknytning til emnet
- centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og andre spansksprogede områder
- historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner
- aktuelle forhold i Spanien og andre spansksprogede områder.
Faglige mål fra læreplanen for spansk begyndersprog A
- forstå hovedpunkterne i et tydeligt talt spansk om almene og kendte emner formidlet gennem forskellige medier
- læse og forstå ubearbejdede spansksprogede fiktive og ikke-fiktive tekster
- deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende spansk, herunder beskrive oplevelser og begivenheder samt begrunde og forklare holdninger
- præsentere og redegøre for kendte problemstillinger på et klart og nogenlunde flydende mundtligt spansk udtrykke sig skriftligt på et ukompliceret og sammenhængende spansk
- analysere og fortolke tekster inden for forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, interkulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge.
Materialer
LÆR
Se film med interviews med spanske unge, som fortæller om deres forhold til ligestilling og deres kamp for større lighed mellem kønnene.
Læs artikler om ligestilling fra FN og aviser, se film og hør musik fra kunstnere, som behandler emnet (artikler, transkriptioner og links findes i den vedhæftede pdf)
GØR
Opbyg et ordforråd om emnet og arbejd med opgaverne i den vedhæftede pdf for at analysere og diskutere teksterne og emnet som helhed.
Skriv skriftlige opgaver om emnet (f. eks. eksamensopgaven for STX 24. maj 2019)
DEL
Forløbet afsluttes med et mini-projekt, hvor eleverne udarbejder et produkt, som opfordrer til eller behandler emnet ”igualdad de género”. Se sidste side i den vedhæftede pdf.